Fra 1800-tallet og frem

Frem til midten af det 19. århundrede så det ikke ud til at Svendborg skulle slippe for de plager der havde ramt byen de sidste mange århundreder. I forbindelse med Napoleonskrigene blev købstaden besat i 1808 af spanske og franske tropper og i 1853 hærgede en voldsom koleraepedemi byen. Men lyspunkterne begyndte at komme med Industrialiseringen i Danmark. I 1845 begyndte man at indsætte kørende post fra Nyborg til Svendborg to gange om ugen, i 1872 opstod Fattiggården "Viebæltegård" og lidt tidligere i 1865 opførtes Navigationsskolen på Færgevej. Grundet et længere fravær af krig og sin beliggenhed ved Svendborgsund, kom der gang i skibsfarten i byens havn, kornhandelen øgedes og havnen blev efterfølgende udvidet. I 1876 byggede man en sydfynsk jernbanelinje til Odense og dampskibsfarten satte for alvor gang i handelen på havene. Der blev fra 1870 til 1910 søsat ca. 370 skibe, og sammen med tilkøbte skibe betød det, at Svendborg Tolddistrikt (Svendborg, Tåsinge og Thurø) pludselig var landets næststørste søfartsområde.

SvendborgsundbroenByen voksede. I 1890 havde den knap 8.800 indbyggere og omkring år 1900 var befolkningstallet på godt 11.000. Et centralsygehus opførtes i 1891, og jernbaneforbndelser mod Nyborg og Faaborg blev anlagt i henholdsvis 1897 og 1916. Ved Svendborg Havns udløb lå en lille ø ved navn Frederiksø, hvor man i 1916 anlagde et skibsværft. Dette værft udvidedes og fungerede i mange år, indtil en økonomisk krise satte ind i 1990´erne. Der fandtes lignende værfter ved bugten Thurø Bund. I 1931 blev Sørup og Sct. Jørgens kommuner indlemmet i den daværende Svendborg Kommune. Den økonomiske udvikling stagnerede en smule under 1. verdenskrig, under Krisen i 30´erne og under 2. verdenskrig. I slutningen af sidstnævnte verdenskrig, 1945, blev to medlemmer af Familien Halberg myrdet som hævnakt for sabotage imod besættelsesmagten i byen.

Svendborg fejrede i 1953 sin 700-års fødselsdag og rutebilstationen indviedes. I 1966 blev et endnu større bygningsværk, med vital betydning for byen, indviet. Der er tale om Svendborgsundbroen, som hermed blev Danmarks første styltebro. Broen eksisterer den dag i dag og er 1220 meter lang og fra toppen er der vid udsigt over hele Svendborgsund-området. Denne bro udvidede Svendborgs opland med Tåsinge og Langeland, eftersom Langelandsbroen var blevet færdiggjort i 1962.